Akurat hjælper dig på rette vej i din jobsøgning. Om det er en fuldtidsstilling, et vikariat eller deltidsarbejde. Vi tilbyder også Try & Hire som du kan læse mere om nedenfor.
Registrer dig hos Akurat og få den rette hjælp
Når du har registreret dig hos Akurat og har været til en samtale får du gennem os adgang til vores store netværk af virksomheder. Vi samarbejder med mange forskellige typer virksomheder.
Når vi har et job at tilbyde – kontakter vi dig med det samme. Her vil du få oplysninger om arbejdsopgaver, mødetider og løn, inden du beslutter dig for, om det kan være noget for dig. Lønnen vil altid være tilsvarende den løn, som virksomhedens egne medarbejdere får.
Et samarbejde med Akurat kan give dig mulighed for at lære flere forskellige virksomheder og brancher at kende, så du på den måde får erfaring med hvad der passer bedst til dig.


Få eksklusive jobmuligheder ved at uploade dit CV
Når du uploader dit CV i vores database, kan vi tilbyde dig jobs, du måske ikke selv ville havde fundet og stillinger der aldrig bliver slået op.
Du vælger selv om du er interesseret i tidsbegrænsede stillinger eller vikariater med henblik på fast job.
Try & Hire
Try & Hire er en unik mulighed for virksomheder og medarbejdere til at afprøve samarbejdet inden en fastansættelse. Herigennem har du også en mulighed for at mærke efter, inden du sætter din underskrift på en kontrakt.
Hvis du er i tvivl om, om denne løsning er den rigtige for dig, er du mere end velkommen til at kontakte os og høre om mulighederne.
Vikar hos Akurat
Som vikar hos Akurat er du altid sikret de samme overenskomstmæssige vilkår, som hvis du var blevet ansat direkte i en virksomhed. Det kan for eksempel være ift. løn og arbejdstider.
Du er desuden omfattet af de regler der kan være for ferie, feriepenge, helligdage og betaling for fridage, som overenskomsten foreskriver. Du får pension efter overenskomstmæssige vilkår. Du er også omfattet af en arbejdsskadeforsikring, hvis uheldet skulle være ude.
Ofte stillede spørgsmål
Her kan du se svar på spørgsmål I ofte stiller enten som jobsøgende eller vikar. Hvis du har brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte os på tlf: 9641 1111
Hvad forventer I af mig?
Når vi sender dig ud som vikar, repræsenter du Akurat. Derfor forventer vi, at du møder i god tid, giver besked hvis du er fraværende eller har andre udfordringer.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver tilbudt job et andet sted fra?
Kontakt arbejdspladsen inden du skal møde, i så god tid som muligt. Vi vil også gerne vide besked, gerne efter planlagt mødetid - Akurat: 96411111
Hvornår får jeg løn?
Du får månedsløn som udbetales sidste bankdag i måneden. Se vores lønperioder her
Hvad kan jeg forvente i løn?
Vi følger virksomhedens overenskomst, så det kan variere. Du vil altid blive oplyst om løn, mødetider osv. når vi ringer og tilbyder dig et job.
Hvornår ringer i?
Vi kan ikke love et jobtilbud indenfor en specifik tidsramme. Det vil være afhængigt af vores kunders behov.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver tilbudt job et andet sted fra?
Du må gerne kontakte os, hvis du pludseligt står i en anden jobsituation. Du er ikke bundet af en kontrakt hos os og man kan også være registreret i flere vikarbureauer på én gang. Hvis du allerede er startet i et vikariat hos os og bliver tilbudt et andet job, vil vi gerne have besked i så god tid som muligt, så vi har mulighed for at finde en erstatning for dig.
Hvornår kan jeg holde ferie?
Det aftaler du selv med arbejdspladsen. Nogle virksomheder lukker ned i ferieperioder og her ligger ferieperioderne fast.
Hvorfor skal jeg taste mine timer online hver uge?
Vi skal bruge informationerne, så vi kan give dig den rigtige løn.
Desuden kan der være overarbejdstillæg, mødetillæg og andre ting, der kan have indflydelse på din løn, hvis der er ændringer i dit normale skema. Du bestemmer selv om du godkender hver dag eller venter til weekenden. Vi skal blot have dem til rådighed mandag morgen.